
Kontorlejemål i hjertet af Aarhus
Velbeliggende lejemål i den gamle chokoladefabrik
Charmerende kontorlejemål i større og atmosfærefyldt bygningsanlæg, som husede den tidligere chokoladefabrik Elvirasminde i Aarhus C.
Det velbeliggende ejendomskompleks huser i dag en spændende vifte af kreative virksomheder og professionelle udøvende kunstnere. Dette inspirerende miljø vil vi udbygge og fastholde sådan, at det flotte fabriksanlæg også i fremtiden vil være et kraftcenter for kreative virksomheder og designere i Aarhus midtby.
Kontorlokalerne er beliggende på 2. sal og velegnet til mange kontorformål. Lejemålet som fremstår velvedligeholdt, er indrettet med to storrumskontorer og et mindre kontor/møderum. Desuden er lejemålet indrettet med et rummeligt tekøkken med spiseplads samt toilet.